Blodige protester i Yemen koster liv
En demonstrant er død af sine skudsår i Yemens hovedstad, Sanaa, hvor vrede indbyggere har været i voldsomme sammenstød med politi og civilklædte sikkerhedsfolk.
Politiet affyrede skud mod menneskemængden i et forsøg på at forhindre, at demonstranterne sluttede sig til de tusindvis af mennesker, der gennem de seneste uger har overnattet foran universitetet i Sanaa.
Mindst 80 personer er såret, heraf fire alvorligt, oplyser hospitalskilder.
Demonstranterne kræver præsident Ali Abdullah Salehs afgang efter 32 år ved magten.
Tidligere på dagen kørte politiet vandkanoner i stilling og placerede betonblokke omkring universitetet.
Opstanden i Yemen, som er naboland til oliegiganten Saudi-Arabien, er inspireret af de folkelige protester i Tunesien og Egypten.
Kampene mellem demonstranter og regeringsstøtter har i de seneste uger kostet mindst 27 mennesker livet.
Præsidentens regeringsperiode udløber i 2013, men Ali Abdullah Saleh har gentagne gange afvist nationale krav om at gå af.
Hans eneste indrømmelse indtil videre har været at love, at han ikke er ude efter at blive genvalgt. Det betragter oppositionen som utilstrækkeligt.
Præsident Saleh er også presset af en voldsom konflikt mellem sunni- og shiamuslimer og det faktum, at terrornetværket al-Qaeda opererer i landet.
Yemen er det fattigste land på Den Arabiske Halvø.
/ritzau/Reuters
Kampe mellem politi og demonstranter i Yemens hovedstad, Sanaa, har kostet én person livet. Mindst 80 er såret
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned