Mindst 48 mennesker har mistet livet og 121 er såret, efter en kraftig bilbombe raserede en begravelsesceremoni i det centrale Bagdad.
- En bilbombe eksploderede uden for et telt, hvor de sørgende var samlet, siger en embedsmand fra forsvarsministeriet.
I alt 53 mennesker blev torsdag dræbt i en række bombeeksplosioner i den irakiske hovedstad, og dagen blev den blodigste i landet i mere end to måneder.
I løbet af de seneste to uger har 172 mennesker mistet livet i Irak, og det er flere end i hele december, hvor 151 blev dræbt.
Angrebet mod begravelsesceremonien skete i den nordlige del af Bagdad, som er domineret af shiamuslimer.
Da politiet ankom til stedet, blev betjentene mødt af en vred forsamling, der kastede sten mod dem.
Umiddelbart efter angrebet beordrede premierminister Nuri al-Maliki bydelens sikkerhedschef, Ahmed al-Obeidi, anholdt.
Andre steder i byen eksploderede en vejsidebombe, der dræbte fem mennesker, mens et angreb mod en minibus efterlod adskillige sårede.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde