Blodigste måned i to år: 325 dræbt i Irak
I juli blev endnu et sort kapital skrevet i historien om urolighederne i Irak, da 325 irakere blev dræbt og 697 såret.
Det er det højeste antal omkomne på en måned i to år, viser tal fra myndighederne i landet. Sidst tallet var højere var i august 2010, hvor 426 blev dræbt, mens 838 blev såret.
Blandt ofrene var hele 241 civile, mens 44 soldater og 40 betjente også omkom.
Særligt en bølge af blodig vold, der ramte landet den 23. juli, har været med til at bringe det samlede dødstal op på det rekordhøje niveau.
Her blev mindst 107 mennesker dræbt, mens 216 mennesker blev såret. Angrebet var det voldsomste i to år, og der var i alt mindst 27 forskellige bombeanslag mod 18 byer.
Med de mange dødsofre i juli fortsætter stimen fra juni, hvor 237 mennesker blev dræbt og 603 såret i landet, hvilket gør måneden til en af de blodigste, siden de amerikanske styrker trak sig ud af Irak i slutningen af 2011.
Angreb er dagligdag i landet, og i juli var der angreb 27 af 31 dage.
Oprørske sunnimuslimer går hyppigt til angreb på shiamuslimske mål i et forsøg på at få den sekteriske vold, der kostede titusinder af mennesker livet i 2006-2007, til at blusse op igen.
Generelt er volden i Irak dog faldet markant siden de blodigste år i 2006 og 2007, men i de seneste måneder har der atter været en stigning i antallet af bombeangreb, især mod regeringsansatte og sikkerhedsstyrker.
Det er ikke usædvanligt, at terrorgrupper intensiverer angrebene under den muslimske fastemåned ramadanen, som begyndte fredag den 20. juli.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde