Blodigt angreb i Somalia kræver flere liv
To mænd slæber en af de sårede væk efter det firedobbelte bombeangreb i Mogadishu fredag. Foto: Abdirazak Hussein Farah/Ritzau Scanpix
Abdirazak Hussein Farah/Ritzau Scanpix
Al-Shabaab menes at stå bag fredagens blodige angreb i Somalia, hvor 53 er dræbt. Dødstallet kan stige igen.
Der er lørdag registreret flere døde efter fredagens voldsomme selvmordsangreb uden for et hotel i Somalias hovedstad, Mogadishu.
53 er dræbt og flere end 100 såret efter angrebet. Det oplyser kilder inden for Somalias politi og hospitalsvæsen.
Langt de fleste af ofrene er civile.
Mange af de sårede er kommet alvorligt til skade, så dødstallet kan stige yderligere, siger en højtstående politikilde, kaptajn Mohamed Hussein.
En lind strøm af kvæstede er lørdag fortsat med at blive bragt til skadestuerne i Mogadishu. Det oplyser Ahmed Yusuf, der er sygeplejerske på et af byens hospitaler.
I alt eksploderede fire bilbomber uden for et hotel i Mogadishu fredag eftermiddag. Først blev tre bomber bragt til sprængning foran et hotel, og derpå eksploderede en fjerde bombe, da redningsmandskab var ankommet til stedet.
Den militante islamistiske gruppe al-Shabaab har taget skylden for de blodige bomber.
Det var det seneste i en bølge af angreb, som al-Shabaab menes at stå bag.
Somalias parlamentsformand, Mohamed Mursal, siger, at gerningsmændene bevidst rettede deres angreb mod civile.
- Disse terrorister har massakreret civile på et tidspunkt, hvor folk var ude for at nyde weekenden. Jeg opfordrer det somaliske folk til at stå sammen mod disse mordere, siger han på et pressemøde.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker