Antallet af udenlandske soldater, der er blevet dræbt i Afghanistan i år, er nået op på mindst 500, fremgår det af en uafhængig organisation, som følger dødstallet i konflikten. Til sammenligning blev der dræbt 521 udenlandske soldater i Afghanistan i hele 2009.
Den Nato-ledede styrke Isaf oplyser, at en Isaf-soldat søndag blev dræbt af oprørere i den østlige del af Afghanistan. Der er ikke frigivet yderligere oplysninger om angrebet.
De traditionelle sommerkampe har kostet de allierede styrker dyrt. I alt 102 udenlandske soldater blev dræbt i juni, den mest blodige måned i krigen. I juli døde 88 udenlandske soldater, fulgt af yderligere 80 i august, oplyser den uafhængige organisation iCasualties.org.
Med de seneste dødstal er i alt 2068 udenlandske soldater blevet dræbt i Afghanistan, siden konflikten startede i 2001. Næsten halvdelen af disse soldater er blevet dræbt i 2009 og 2010. Omkring 60 pct. af de dræbte er amerikanere. I alt er 36 danske soldater blevet dræbt under krigen i Afghanistan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde