Statsanklagemyndigheden i Ukraine har indledt en efterforskning, efter at adskillige parlamentsmedlemmer fra oppositionen blev kvæstet under et slagsmål i parlamentet, hvor der blev slået med knytnæver og kastet med stole.
Slagsmålet fandt sted sent torsdag og var usædvanligt voldeligt. Det blev udløst af en strid omkring tidligere premierminister Julia Timosjenko, som er anklaget for at have svindlet med offentlige midler og har fået ordre om ikke at forlade hovedstaden, Kijev.
Tilhængere af Timosjenko og tilhængene af præsident Viktor Janukovitj sloges i flere minutter. En oppositionspolitker måtte bæres ud på en båre med et alvorligt sår i hovedet.
Nyhedsbureauet Interfax-Ukraine skriver, at statsanklageren har indledt en grundig undersøgelse af forløbet.
Parlamentet havde en rolig samling fredag, men parlamentarikere udvandrede, da de ikke fik lov til at tænde stearinlys for at mindes gårsdagens tumult.
Timosjenko tabte præsidentvalget til Viktor Janukovitj i februar, og flere af hendes politiske allierede er i de seneste måneder blevet anklaget for at have misbrugt deres offentlige stillinger.
En talsmand for Ukraines chefanklager, Jurij Bojtjenko, en nær allieret af Janukovitj, siger, at den tidligere regeringschef også er under mistanke for magtmisbrug.
Julia Timosjenko, der var en af frontfigurerne i Orangerevolutionen i 2004, afviser anklagerne og kalder dem politisk motiveret.
/ritzau/Reuters
ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker