Blodigt selvmordsattentat rammer Bagdad

Mindst 33 shiamuslimske pilgrimme er blevet dræbt i forbindelse med et selvmordsattentat og en række sideløbende angreb i Iraks hovedstad, Bagdad, oplyser sikkerhedskilder. 99 andre blev såret ved angrebene.

Selvmordsattentatet fandt sted i Bagdads Adhamiyah-distrikt i forbindelse med en religiøs festival. Ved dette anslag blev mindst 28 dræbt og 63 såret, oplyser det irakiske indenrigsministerium.

Fem andre pilgrimme blev dræbt og 36 såret ved separate bombeangreb, oplyser politiet i Bagdad.

/ritzau/AFP

Bagdad genlyder af bombeattentater rettet mod shiamuslimske pilgrimme i den irakiske hovedstad.

Offentliggjort Sidst opdateret