De brændstofdepoter, der gennem de seneste 10 dage har været blokeret af strejkende arbejdere i Frankrig, er nu ophævet.
Det siger formanden for det franske olieforbund, Jean-Louis Schilansky, til nyhedsbureauet AFP.
Frankrig har været ramt af alvorlig mangel på brændstof siden arbejdere over hele landet indledte deres strejke for 10 dage siden i protest mod den franske regerings pensionsreformer.
Omkring hver fjerde tankstation i Frankrig melder om mangel på mindst en type brændstof.
For et par dage siden beordrede den franske præsident, Nicolas Sarkozy, kampklædt politi sat ind for at fjerne de strejkende, så lastbilerne kunne komme til og fra brændstofdepoter.
Umiddelbart inden havde arbejderne besluttet at stoppe deres strejke på tre af de 12 olieraffinaderier i Frankrig, der har været blokeret de seneste 10 dage.
Tidligere mandag sagde regeringen, at manglen på brændstof skader landets økonomi alvorligt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker