Bloomberg træder et skridt nærmere præsidentvalgkampen
Michael Bloomberg har ikke officielt meddelt, at han stiller op som kandidat ved de demokratiske primærvalg, men noget peger i den retning, efter at han har indgivet ansøgning om at være kandidat i to delstater indtil videre. (Arkivfoto) Foto: Jeff Kowalsky/Ritzau Scanpix
Jeff Kowalsky/Ritzau Scanpix
Vi skal besejre Trump. Han har svigtet os, siger milliardær, der registrerer sig til endnu et primærvalg.
Milliardæren Michael Bloomberg har taget endnu et skridt i retning af præsidentvalgkampen i 2020.
Han har indleveret den officielle ansøgning om at få sit navn på stemmesedlen ved det demokratiske primærvalg i delstaten Arkansas, skriver han på Twitter.
- Vi skal besejre Trump. Han har svigtet os på alle måder, lyder det fra Bloomberg på Twitter.
For fire dage siden fik den stenrige forretningsmand papirarbejdet på plads, så han kan stille op i Alabama.
Både Arkansas og Alabama er blandt de delstater, hvor det demokratiske primærvalg finder sted på den såkaldte "Super Tuesday" 3. marts.
Fire andre delstater holder valg i februar. En rådgiver for Bloomberg har tidligere sagt, at milliardæren ikke opstiller ved disse valg.
Bloomberg har ikke direkte erklæret, at han stiller op som præsidentkandidat. Men efter at have indgivet formelle ansøgninger i både Arkansas og Alabama tyder meget efterhånden på, at han gør.
Ifølge The New York Times kan han blive en alvorlig trussel mod de øvrige kandidater.
Tidligere vicepræsident Joe Biden er ifølge meningsmålinger i øjeblikket favorit til at blive nomineret som sit partis kandidat foran senatorerne Elizabeth Warren og Bernie Sanders.
Den 77-årige Bloomberg ejer finansmediet Bloomberg News. Han er den ottende rigeste person i USA og den niende rigeste person i verden.
Bloomberg var borgmester i New York fra 2002 til 2013. Derudover var han var medlem af Det Republikanske Parti fra 2001 til 2007.
I oktober 2018 meldte han sig ind i Det Demokratiske Parti, hvilket han også var medlem af før 2001.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker