Bo Xilai anklages for korruption og magtmisbrug
I Kina er den tidligere toppolitiker Bo Xilai blevet anklaget for bestikkelse, magtmisbrug og korruption. Det rapporterer det statskontrollerede nyhedsbureau Xinhua.
Den engang så magtfulde Bo Xilai var partiboss i den sydvestlige millionby Chongqing med en lovende karriere foran sig i toppen af landets kommunistparti, men faldt i unåde og blev sparket ud af partiet sidste år.
Hans dramatiske fald fra tinderne er en af de største politiske skandaler i Kina gennem de seneste årtier.
Skandalen begyndte for alvor at rulle, da hans hustru, Gu Kailai, og forhenværende politichef og højre hånd, Wang Lijun, begge blev fængslet for deres rolle i en drabssag, hvor en britisk statsborger blev slået ihjel.
Bo Xilai blev beskyldt for korruption og for at have bøjet loven, så han kunne dække over drabssagen. Sagen endte med at føre til hans fald og blotlagde også dybe stridigheder i den kinesiske topledelse.
Kinas kommunistparti, som kom til magten i 1949 efter en lang og blodig borgerkrig, har lovet befolkningen at slå hårdt ned på embedsmisbrug og korruption i egne rækker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde