Boeing-fly og lægefly kolliderer over havet - syv savnes
Lørdag kolliderede to fly over havet, og myndighederne knokler fortsat med at opklare årsag og omstændigheder.
Et lille lægefly med syv personer om bord er kollideret med en Boeing 737 over Atlanterhavet ud for Senegals kyst, oplyser senegalesiske luftfartsmyndigheder.
De syv personer på lægeflyet har været savnet siden styrtet lørdag, og hidtil har det forlydt, at årsagen til dets pludselige forsvinden var ukendt.
Det store passagerfly kunne fortsætte efter sammenstødet, og det nødlandede efterfølgende i Ækvatorialguinea. Flyet var på vej mod Benin.
Der er ingen yderligere meldinger om, hvad der skete med passagerflyet fra flyselskabet Ceiba, der hører hjemme i Ækvatorialguinea.
Flyene skal være kollideret 100 kilometer ud for Senegals kyst.
Om bord på lægeflyet var to sygeplejersker, en senegalesisk læge, to congolesere, en algerier og en fransk patient.
Senegal har sendt redningshold ud for at eftersøge området, hvor flyet menes at være styrtet i havet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker