Boeing-rumkapsel med to astronauter er ankommet til rumstation
De to astronauter Butch Wilmore og Suni Williams går 5. juni på Kennedy Space Center i Florida før opsendelse. Foto: Joe Skipper/Reuters
Efter flere forsinkelser er Boeing-rumkapsel nu fremme ved Den Internationale Rumstation.
En rumkapsel med to Nasa-astronauter fra Boeings rumfartøj "Starliner" har torsdag aften dansk tid tilsluttet sig Den Internationale Rumstation (ISS).
Det viser livebilleder fra den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er omtrent 26 timer efter, at Boeing endelig havde succes med at sende "Starliner" mod ISS.
Det skete fra Kennedy Space Center i Florida efter en række forsinkelser. Det er første gang, at Boeing sender et bemandet fartøj i rummet.
De to astronauter Butch Wilmore og Suni Williams skal efter planen være om bord på ISS i cirka en uge, inden de drager mod Jorden igen.
Om bord på ISS befinder der sig i forvejen en besætning på syv - nemlig fire amerikanske astronauter og tre russiske kosmonauter.
Wilmore og Williams skal i løbet af den kommende uge fortsætte med at evaluere fartøjets systemer.
På sin tur til ISS blev der opdaget heliumlæk fra rumfartøjet, hvilket betød, at nogle af de i alt 28 såkaldte thrustere, som bruges til at lave præcisionsmanøvrer med kapslen i rummet, ikke fungerede. Det skriver Reuters.
Fartøjet havde dog stadig nok fungerende thrustere til at kompensere for dem, der ikke fungerede.
Det første forsøg på at sende fartøjet "Starliner" afsted med bemanding var sat til den 6. maj.
Men den plan var selskabet nødt til at udskyde på grund af tekniske problemer med løfteraketten.
I forvejen er Boeings rumprogram flere år bagud. Imens har rigmanden Elon Musk succes med selskabet SpaceX.
Både Boeing og Musk forsøger at få en bid af kagen, når den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, har brug for hjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde