Boko Haram dræber 12 soldater i angreb på militærbase i Niger
Pårørende og embedsmænd ses her under en ceremoni for nogle af de mange dræbte i et angreb mod en militærbase i det vestlige Niger i december sidste år. I alt blev mindst 71 soldater dræbt i angrebet begået af militante krigere. Foto: Stringer/Reuters
Stringer/Reuters
Andre ti soldater blev såret i angrebet, mens "syv terrorister blev neutraliseret", oplyser ministerium.
Den militante bevægelse Boko Haram har dræbt 12 soldater i et angreb på en militærbase i Nigers Diffa-region.
Det oplyser forsvarsministeriet tirsdag.
Ifølge ministeriet har angrebet begået af "terrorister fra Boko Haram" natten til tirsdag efterladt yderligere ti soldater såret.
- Syv terrorister blev neutraliseret af nigerske soldater, oplyser ministeriet i en erklæring offentliggjort i radioen sent tirsdag aften lokal tid.
Blabrine-basen ligger omkring 20 kilometer nordøst for byen Diffa i den fjerntliggende sydøstlige region af samme navn nær Tchad-søen.
Diffa, en by med omkring 200.000 indbyggere nær grænsen til Nigeria, er blevet angrebet gentagne gange.
Diffa-regionen huser omkring 300.000 flygtninge fra Nigeria såvel som internt fordrevne. Det viser tal fra FN.
Så sent som i oktober sidste år blev 12 andre nigerske soldater dræbt i et angreb på Blabrine-basen, oplyser forsvarsministeriet.
Adskillige fatale sammenstød mellem hæren og islamistiske krigere har fundet sted i Diffa-regionen siden begyndelsen af maj.
Den 13. maj oplyste Nigers regering, at 75 Boko Haram-krigere var blevet dræbt i det sydøstlige Niger og over grænsen til Nigeria.
Boko Harams oprør har kostet flere end 36.000 mennesker livet, siden det begyndte i det nordøstlige Nigeria i 2009. Oprøret har samtidig fordrevet omkring to millioner mennesker fra deres hjem.
Landene omkring Tchad-søen - Niger, Nigeria, Cameroun og Tchad - har sammen med Benin nedsat en fælles taskforce, der har til opgave at bekæmpe jihadisterne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned