Boko Haram stormer nigerianske landsbyer og dræber 35
Foto: Reinnier Kaze /Scanpix
Reinnier Kaze /Scanpix
Ved koordinerede angreb på tre landsbyer i delstaten Borno i det nordøstlige Nigeria har rebeller fra den militante islamiske gruppe Boko Haram dræbt 35 mennesker. Det siger en militærkilde ifølge CNN.
Alene i landsbyen Gumushi blev 26 mennesker dræbt.
- Oprørerne kastede benzinbomber ind i huse, satte ild til dem og skød beboerne, når de prøvede at flygte, siger militærilden til CNN om angrebet, der fandt sted omkring klokken seks torsdag morgen.
Politichefen i Borno, Lawan Tanko, bekræfter ifølge CNN, at angrebene har fundet sted, men vil ellers ikke give yderligere oplysninger om dødstallet.
Onsdag lykkedes det tilsyneladende fire piger at flygte fra Boko Haram. Pigerne var en del af den store gruppe på over 270 piger, som Boko Haram bortførte fra en skole i april.
Undervisningskommissæren i Borno-delstaten i Nigeria siger, at Boko Haram nu har 219 piger tilbage af den store gidselgruppe.
Pigerne gik til eksamen på deres skole i en afsides liggende landsby, da Boko Haram rykkede ind i lastbiler og kørte væk med 276 piger ifølge officielle tal. Senere lykkedes det 53 af dem at flygte.
Boko Haram er en islamisk fundamentalistisk gruppe, der siden 2009 har kæmpet for at etablere en islamisk stat i den nordøstlige del af Nigeria.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker