En række bombeangreb har søndag morgen ramt den irakiske hovedstad, Bagdad. Der meldes om fem dræbte - herunder fire politimænd - og 24 sårede.
Flest mistede livet, da en selvmordsbomber sprængte sin bil i luften uden for en politistation. Det kostede fire politimænd livet og sårede yderligere 12 i den sydlige del af hovedstaden.
Angrebet fandt sted omkring klokken 8.00 lokal tid, fortæller en repræsentant fra det irakiske indenrigsministerium.
I den centrale del af Bagdad blev én person dræbt, da en bombe, der var placeret på hans bil, blev udløst. Endelige blev to andre såret af en vejsidebombe i det vestlige Bagdad.
Den irakiske regering har udregnet, at 337 personer er døde i maj som følge af volden i landet. Det er en stigning i forhold til samme måned sidste år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned