Bølge af bomber rammer kristne i Irak

To irakiske kristne er blevet dræbt under en ny bølge af bombeangreb i Bagdad, efter at militante dræbte 46 kristne i en af byens kirker.

I alt 14 bomber blev placeret forskellige steder i Bagdad sent torsdag, siger talsmænd for indenrigsministeriet.

- To kristne blev dræbt, og 16 blev såret. 10 af bomberne eksploderede, mens det lykkedes sikkerhedsstyrkerne at afmontere fire af dem, siger kilderne.

Grupper med tilknytning til al-Qaeda har taget skylden for massakren på 46 kristne. Massakren skete den 31. oktober i en kirke i det centrale Bagdad.

Forud for den amerikansk-ledede invasion i Irak var der omkring en million kristne i Irak. Omkring halvdelen er siden flyttet fra landet.

/ritzau/AFP

I alt 10 bomber eksploderede i Bagdad torsdag. To kristne er blevet dræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret