Nordmændenes sympati med Arbeiderpartiet efter terrorangrebet forrige fredag giver udslag i meningsmålingerne.
Hvis der var valg i dag, ville regeringspartiet gå hele 11 procentpoint frem i forhold til sidste måned og få 41,7 procent af stemmerne, viser en ny måling foretaget for Dagbladet.
- Vi opfatter dette som endnu et udtryk for det norske folks medfølelse med ofrene efter terroren i Oslo og massakren på Utøya, og at de besvarer vold med mere demokrati, siger assisterende partisekretær Odd Erik Stende.
69 personer blev dræbt, da Arbeiderpartiets ungdomsafdeling holdt sommerlejr på Utøya og blev mål for massemorderen Anders Behring Breiviks kugler. Forinden havde han placeret en kraftig bombe ved regeringskvarteret i Oslo, hvor otte blev revet med i døden.
Målingen viser samtidig betydelig tilbagegang for højrefløjen. Partiet Høyre får en opbakning på 23,7 procent mod 28,5 i junimålingen, mens det indvandrerkritiske Fremskrittspartiet går tilbage fra 19,5 til 16,5 procent.
Næste gang, nordmændene skal til stemmeurnerne, bliver ved lokalvalget den 12. september.
Målingen er foretaget blandt 500 personer mod normalt 1000, hvilket betyder, at den har en større fejlmargen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde