Boligsalget klapper sammen i USA

Endnu et tegn på, at den økonomiske genopretning i USA er længe undervejs, kom onsdag, da tal for maj måned viste et fald i boligsalget på næsten 33 procent.

Niveauet var i maj 300.000 solgte boliger. Det er det laveste antal siden 1963, hvor der første gang blev lavet statistik på de solgte boliger.

Det er et brat fald i forhold til april, hvor det tilsvarende tal var 446.000 boliger.

Faldet på 32,7 procent i maj kommer samtidig med, at en særlig skatterabat for huskøbere bortfalder.

/ritzau/Reuters

Boligsalget i USA falder i maj måned til et rekordlavt niveau. Det sker samtidig med, at en særlig skatterabat for boligkøbere bortfalder.

Offentliggjort Sidst opdateret