Bolivia fik blankt nej i Haag i havstrid med Chile

Bolivia, som er omgivet af land på alle sider, kan ikke tvinge Chile til at forhandle om at give landet adgang til Stillehavet.

Det fastslår dommerne ved Den Internationale Domstol i Haag i en afgørelse mandag.

Domstolens afgørelse er et tilbageslag for Bolivias præsident, Evo Morales, som har kæmpet for at få adgang til en kyststrækning, som hans land tabte i en krig i 1884.

Bolivia opgav det meste af sin tidligere flere hundrede kilometer lange kystlinje i en traktat med Chile, som blev underskrevet i 1904 efter Stillehavskrigen.

Chile og Bolivia har siden gentagne gange ført forhandlinger om en mulig korridor til havet fra Bolivia.

Men dommerne i Haag har nu gjort det klart, at Chile ikke er forpligtet til at føre disse forhandlinger.

Morales var selv i Haag for at overvære det afgørende retsmøde. Afgørelsen blev truffet af et flertal i dommerpanelet på 12-3.

Bolivia rejste i 2013 sagen ved domstolen, og Morales har sat meget sin prestige ind på at vinde sagen.

Der har ikke været normale diplomatiske forbindelser mellem de to lande siden 1978, hvor Bolivias forsøg på at få fremtvunget en forhandlingsløsning til fordel for sig selv skabte nye spændinger.

Morales siger, at han vil fortsætte bestræbelserne på at få adgang til havet, da det vil give Bolivia store vækstmuligheder og skabe en mere dynamisk udvikling i Sydamerikas fattigste land.

Chile tillader i dag, at Bolivia har toldfri adgang til havnebyen Arica, som ligger i den nordlige del af landet nær grænsen til Peru.

Dommene i Haag sagde i deres afgørelse, at forhandlinger i "god naboånd" kan fortsætte.

Den Internationale Domstol i Haag er FN's organ til at løse stridigheder mellem nationer.