Bolivia klager til FN over europæisk luftrums-blokade
Bolivia planlægger at sende en klage til FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.
Det sydamerikanske land raser over, at adskillelige europæiske lande lukkede deres luftrum for det bolivianske præsidentfly med Evo Morales om bord på grund af rygter om, at den amerikanske whistleblower Edward Snowden skulle være med på flyet
- Landenes beslutning er en overtrædelse af international lov. Vi indleder nu procedurer til at forelægge det for FN's generalsekretær, siger Bolivias FN-ambassadør, Sacha Llorenti.
Præsident Evo Morales' fly er nu kommet på vingerne igen, efter at det måtte lande i Wien for at blive undersøgt. Østrigske myndigheder fandt imidlertid ingen Edward Snowden om bord på flyet.
Ifølge planen skal flyet mellemlande i Las Palmas på De Kanariske Øer, inden kursen sættes mod Bolivia.
Morales havde været på besøg i Ruslands hovedstad, Moskva, hvor Snowden har opholdt sig i transitområdet i den internationale lufthavn siden 23. juni.
Episoden skete timer efter, at Evo Morales sagde, at Bolivia ville overveje en ansøgning om politisk asyl, hvis Edward Snowden sendte en til det sydamerikanske land.
Ifølge EU har de enkelte medlemslande ret til at afvise fly fra sit luftrum, men det er uvist, hvorfor Evo Morales' præsidentfly ikke kunne få tilladelse til at flyve gennem flere europæiske landes luftrum.
- I øjeblikket er det uklart, hvad der er sket her til morgen, og hvorfor franskmændene og portugiserne besluttede at omdirigere flyet, siger en talskvinde fra EU-Kommissionen.
Bolivia siger, at Frankrig, Italien, Portugal og Spanien har overtrådt international lov.
Bolivias FN-ambassadør har antydet, at det er USA, som står bag omdirigeringen af Evo Morales' fly.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde