Bolivias midlertidige præsident trækker sig fra valg
Jeanine Áñez blev i november sidste år midlertidigt udpeget som præsident i Bolivia. Torsdag fortæller hun, at hun ikke vil stille op til valget alligevel. Foto: Presidencia/Ritzau Scanpix
Presidencia/Ritzau Scanpix
Bolivias Jeanine Áñez har siddet knap et år på præsidentposten, men vil ikke stille op til valget i oktober.
Bolivias midlertidige præsident, Jeanine Áñez, stiller ikke op til parlamentsvalget 18. oktober.
Det oplyser hun i en videomeddelelse torsdag lokal tid.
Jeanine Áñez havde ellers tidligere meddelt, at hun ville stille op til valget.
Hun forklarer sin beslutning med, at hun frygter, at de demokratiske stemmer fordeler sig ud på mange forskellige kandidater, og at det kan føre til, at partiet MAS (Bevægelsen for Socialisme) vinder valget.
- I dag lægger jeg mit kandidatur til side for at tage mig af demokratiet. Det er ikke et offer, men en ære, siger den konservative leder.
Jeanine Áñez blev i november sidste år midlertidigt udpeget som præsident i Bolivia, da landets venstreorienterede præsident siden 2006, Evo Morales, trak sig fra posten.
Det skete på opfordring fra militæret efter beskyldninger om valgsvindel, da Morales i oktober var blevet valgt til en ny periode.
I videomeddelelsen torsdag advarer Jeanine Áñez om, at Morales kan vende tilbage.
- Hvis vi ikke står sammen, vender Morales tilbage. Hvis vi ikke står sammen, vil vi miste demokratiet. Hvis vi ikke står sammen, vil diktaturet vinde, siger den 53-årige leder.
Jeanine Áñez annoncerede sit kandidatur til præsidentvalget i januar. En beslutning, der blev stærkt kritiseret af både modstandere og nogle allierede.
Morales har selv ønsket at stille op som kandidat, men er blevet nægtet det først af landets valgkommission og senere af en domstol.
Oprindeligt skulle et nyt præsidentvalg i Bolivia have fundet sted i maj, men det blev som følge af viruspandemien udskudt til først 6. september og nu 18. oktober.
Bolivia har været hårdt ramt af corona, hvor også Jeanine Áñez og næsten en tredjedel af hendes regering blev testet positive for covid-19 i juli.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker