Bolivias opposition strejker i protest mod påstået svindel
En strejke vil finde sted i Bolivias største by i protest mod påstået svindel ved præsidentvalget.
De konservative modstandere af Bolivias nyvalgte, venstreorienterede præsident, Luis Arce, har erklæret en todages strejke fra torsdag.
Det sker, da de konservative mener, at Arce og hans MAS-parti (Bevægelsen for Socialisme) har svindlet sig til magten.
Strejken vil finde sted i det østlige område af Santa Cruz, der er det sydamerikanske lands økonomiske knudepunkt samt Bolivias største by.
Byens guvernør, Ruben Costas, siger, at det er "vigtigt at kræve, at den øverste valgdomstol foretager en revision af valgprocessen og især resultatet af afstemningen".
Ved sidste måneds præsidentvalg i Bolivia vandt Luis Arce lidt over 55 procent af stemmerne, mens han modstander Carlos Mesa endte med 29 procent af stemmerne. Det var en langt større forskel end forventet.
Arce repræsenterer det samme parti som den tidligere præsident Evo Morales, der måtte trække sig og gå i eksil efter sidste års præsidentvalg.
Den højreorienterede Jeanine Áñez overtog magten efter Morales. Hun trak sig fra valgkampen i september.
Mens hun har været ved magten, har højrefløjen rejst anklager mod Morales om både terror og voldtægt.
De anklager har Morales afvist og kaldt dem "led i en beskidt krig".
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned