Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, og hele toppen af et russiske samfund var til stede ved en højtidelig genåbning af Bolsjoj-teatret i Moskva fredag aften efter seks års renoveringer af bygningen.
Genåbningen, som blev sendt direkte på YouTube, blev markeret af flere stjerneoptrædener - blandt andre Bolsjojs egen prima ballerina, Svetlana Sakharova.
Teatret er populært blandt de fleste russere, og det er verdenskendt for dets teater- og operaopsætninger. Der var dog fredag udbredt utilfredshed med, at fredagens gallaforestilling var forbeholdt den absolutte elite. Bolsjoj-selskabet kunne ikke engang selv invitere gæster til forestillingen, da magthaverne i Kreml havde overtaget al kontrol med publikum.
- Hvad ville der ske, hvis Royal Opera House i London overlod hele teatret til regeringens egne folk? Det er kun her i Rusland, at alt skal ske i hemmelighed og bag lukkede døre, siger den fremtrædende musikkritiker Marina Gajkovitsj.
Renoveringen af Bolsjoj-teatret, der har overlevet storbrande og flere krige, har været plaget af forsinkelser, påstået svindel og byggesjusk.
- Teatret skal genvinde sin historiske plads. Den skal være enestående, siger Dmitrij Tjermjakov, der er ansvarlig for åbningsforestillingen, til internationale medier.
Blandt de optrædende ved gallaåbningen var også den spanske stjernetenor Plácido Domingo, den russiske operasanger Dmitrij Hvorostovskij, den franske sopran Natalie Dessay og den russiske sopran Violeta Urmana
Bolsjoj åbner for den første forestilling med betalende gæster den 2. november med operaen Rusland og Ludmila af Mikhail Glinka.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde