Bolsonaro skal forklare sig om optøjer i Brasilien
Brasiliansk militærpoliti holder vagt uden for politiets hovedkontor i Brasília, hvor tidligere præsident Jair Bolsonaro onsdag skal udspørges om sin rolle i optøjerne i januar. Foto: Carl De Souza/Ritzau Scanpix
Tidligere præsident skal svare på spørgsmål om stormløb, som tusindvis af "bolsonaristas" deltog i.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro skal onsdag besvare spørgsmål om sine tilhængeres stormløb på flere regeringsbygninger 8. januar.
Han ankom til politiets hovedkvarter i hovedstaden Brasília i en bil med tonede ruder og udtalte sig ikke til de forsamlede journalister.
Det oplyser en kilde i politiet til nyhedsbureauet AFP.
Bolsonaro efterforskes for sin rolle i optøjerne. Han beskyldes både for at være hjernen bag og for at have opildnet til urolighederne.
Tilhængere af den tidligere præsident demonstrerede, efter at han havde tabt valget til Luiz Inacio Lula da Silva - kaldet Lula - i oktober sidste år.
Annonce
Protesterne kulminerede 8. januar. Det skete, da Bolsonaro-tilhængere stormede Brasiliens præsidentpalads, kongres og højesteret.
Tusindvis af "bolsonaristas" indtog regeringsbygningerne med krav om Lulas afgang.
Tilhængere af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro indtog præsidentpaladset, højesteretten og kongressen i hovedstaden Brasília den 8. januar. Politiet er ved at undersøge Bolsonaros rolle i urolighederne. (Arkivfoto). Foto: Evaristo Sa/Ritzau Scanpix
Her smadrede de nogle af kontorerne, knuste ruder og ødelagde kunstværker.
De opfordrede også militæret til at gribe ind og kuppe den nye regering.
Omkring 1800 mennesker er anholdt for at have deltaget i stormløbet.
På det tidspunkt befandt Bolsonaro sig i USA. Men politiet er nu ved at undersøge, om han opildnede til de omfattende protester.
Ekspræsidenten vendte hjem til Brasilien i marts efter at have tilbragt tre måneder i Florida. Han har afvist at have spillet nogen rolle i optøjerne.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde