Bolsonaro tilslutter sig demonstration mod isolationskrav
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, taler til demonstranter i landers hovedstad, Brasília, søndag. Foto: Ueslei Marcelino/ReutersUeslei Marcelino/Reuters
Brasiliens præsident har flere gange nedtonet trussel fra coronavirus, som han har kaldt "en lille influenza".
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har søndag lokal tid tilsluttet sig en demonstration mod bliv-hjemme-ordrer i landets hovedstad.
I flere af Brasiliens delstater har guvernører imod præsidentens ønske indført lokale nedlukninger, og mange brasilianere har isoleret sig.
Op mod 600 demonstranter er gået på gaden i Brasília med krav om ophør af karantæneforanstaltninger, og nogle opfordrer også militæret til at lukke landets kongres og højesteret.
Begge institutioner har støttet social isolation, der er indført af guvernører.
- Jeg er her, fordi jeg tror på jer, og I er her, fordi I tror på Brasilien, siger Bolsonaro i en tale til demonstranterne.
Annonce
I løbet af talen giver han ikke svar på, hvordan han ser på nedlukning af kongressen og højesteret. Flere gange i løbet af talen hoster han desuden.
- Du skal kæmpe for dit land. Stol på, at din præsident gør det rigtige, så vi kan garantere demokrati, og hvad der er mest kært for os, vores frihed, siger præsidenten i sin tale.
Bolsonaro har gentagne gange nedtonet truslen fra coronavirusset, som han har kaldt "en lille influenza", og har blandt andet holdt store valgmøder på trods af virusudbruddet.
Fredag fyrede han landets sundhedsminister, den tidligere militærlæge Luiz Henrique Mandetta, efter de to gennem længere tid havde været uenige om strategien - eller mangel på samme - for coronavirus.
Mandetta talte for, at man skal holde afstand og indføre forskellige tiltag for at bremse spredningen af coronavirus.
I Brasilien er der mere end 38.000 smittetilfælde, mens 2462 dødsfald relateres til coronavirusset.
De to mest folkerige stater, Sao Paulo og Rio de Janeiro, udvidede fredag deres karantæneforanstaltninger.
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, tilslutter sig en demonstration mod isolationskrav, der er udstedt af guvernører imod præsidentens vilje. Foto: Ueslei Marcelino/ReutersUeslei Marcelino/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub