Bolsonaro viser negativ coronatest frem
Trods coronasmitte har Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, angiveligt haft det godt. Her ses han i forbindelse med et møde med nogle af sine tilhængere fredag. Foto: Adriano Machado/Reuters
Adriano Machado/Reuters
To uger efter, at Bolsonaro fik diagnosen covid-19, viser en ny test angiveligt, at han er blevet rask.
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har taget endnu en coronatest, som var negativ.
Det skriver han på Twitter lørdag, hvor han poster et foto af sig selv med en opadvendt tommelfinger. I den anden hånd holder han en pakke af malariamidlet hydroxyklorokin.
- Godmorgen alle sammen, skriver den brasilianske præsident.
Bolsonaro har ved flere lejligheder sagt, at han har det fint og ikke mærker meget til sygdommen.
Han tilskriver det hydroxyklorokin, selv om effekten af lægemidlet ikke er bevist.
Det er over to uger siden, at han oprindeligt blev diagnosticeret med covid-19, som er den sygdom, det nye coronavirus kan medføre.
Det fremgår ikke af Bolsonaros tweet, hvornår han har taget den seneste test. Det er heller ikke oplyst, om han vil tage yderligere en test for at bekræfte resultatet af den første.
Præsidenten har arbejdet hjemmefra, siden han fik diagnosen covid-19 for to uger siden. Flere test i den seneste uge har været positive.
Næst efter USA er Brasilien det land i verden, der har registreret flest smittede og flest døde blandt coronasmittede.
Over 85.000 mennesker, der var smittet med corona, er døde i Brasilien. Eksperter mener imidlertid, at det reelle dødstal er langt højere, i og med at Brasilien kun tester relativt få mennesker.
Præsidenten har gentagne gange nedtonet faren ved virusset og slået det hen som "en lille influenza".
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker