Bombardement fortsætter i libysk oprørsby

En lang række bomber rammer lørdag morgen den libyske oprørsby Benghazy.

Der er således meldinger om vedvarende bombardementer og fly i lav højde over byen, oplyser nyhedsbureauet AFP.

Samtidig beretter den arabiske tv-station al-Jazeera, at Muammar Gaddafis styrker er rykket ind i de vestlige forstæder til byen, der er oprørernes højborg.

Gaddafis angreb kommer til trods for, at FN's Sikkerhedsråd sent torsdag vedtog en resolution, der tillader "alle nødvendige tiltag" for at beskytte civilbefolkningen, herunder også en flyveforbudszone.

Herefter erklærede Libyens udenrigsminister, Moussa Koussa, øjeblikkelig våbenhvile.

/ritzau/AFP

Der er meldinger om vedvarende bombardementer og fly i lav højde over den libyske oprørsby Benghazy.

Offentliggjort Sidst opdateret