Mindst 18 er dræbt og 47 andre såret ved en begravelse i det nordvestlige Pakistan. Det oplyser politiet.
Drabene fandt sted i den lille landsby Jandol i distriktet Lower Dir ikke langt fra grænsen til Afghanistan.
- Dødstallet er steget dagen igennem, og der er nu 18 omkomne, siger den lokale politichef.
Områderne langs grænsen mellem de to sydasiatiske lande bliver ofte ramt af militante muslimers aktioner. De angriber især lokale klaner, der samarbejder med myndighederne.
Bomben eksploderede ved en begravelse af en klanleder, og hovedparten af de dræbte var sørgende klanmedlemmer.
Angrebet kommer kun en dag efter, at en skolebus blev angrebet i den nærliggende storby Peshawar.
Eksplosionen torsdag fandt sted i et områder, hvor der på det seneste har været betydelig militant aktivitet.
- Vi prøver at fastslå, om det var en tidsindstillet bombe eller en selvmordsbombe, siger en talsmand for det lokale politi til nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker