Bombe dræber mange i Iran

Snesevis af mennesker er dræbt af en selvmordsbombe i en iransk moské, siger iranske parlamentsmedlemmer.

Bomben sprængtes i byen Chabahr, og det skete ved afslutning af den shiamuslimske højtid ashura, oplyser nyhedsbureauet Irna.

I første omgang er mellem 50 og 60 sårede ført til hospitalet, siger et lokalt parlamentsmedlem.

- Terrorangrebet var rettet mod pilgrimme foran Imam Hussein-moskeen, siger han.

Chabahr ligger i provinsen Sistan-Baluchestan, der i modsætning til det øvrige Iran har et sunnimuslimsk flertal.

/ritzau/Reuters

Selvmordsbombe var rettet mod shiamuslimske pilgrimme, der var ved at forlade moské.

Offentliggjort Sidst opdateret