Bombe dræber ni militsfolk i Bagdad

En selvmordsbomber har dræbt mindst ni og såret 29 mennesker i distriktet Radwaniya i det sydvestlige Bagdad. Det oplyser en kilde i indenrigsministeriet i Irak.

Ofrene tilhører en sunniarabisk regeringsvenlig militsgruppe, der med opbakning fra USA begyndte sin kamp mod al-Qaeda tilbage i 2006.

Angrebet skete, da militsfolkene havde stillet sig i kø ved en kontorbygning for at modtage deres løn.

/ritzau/Reuters

Mindst ni regeringsvenlige irakiske militsfolk er dræbt og 29 såret i Bagdad, hvor en selvmordsbomber bragte en bombe til sprængning ved en kontorbygning.

Offentliggjort Sidst opdateret