Bombe dræber tre og sårer 20 i Pakistan

En bombe, der er eksploderet foran en politistation i forstaderne til byen Peshawar i Pakistan, har dræbt tre personer og såret mindst 20.

Politistationen blev desuden voldsomt beskadiget på grund af bombesprængningen. Bomben er den femte på blot en uge i byen, hvor der bor godt 2,5 millioner indbyggere. Peshawar ligger desuden lige midt i det område, hvor der i øjeblikket er voldsomme kampe mellem Taliban-militsen og den pakistanske regeringshær.

Myndighederne mener, at der var tale om en bilbombe.

/ritzau/AFP

En bombe har dræbt tre personer og såret mindst tyve i den pakistanske by Peshawar.

Offentliggjort Sidst opdateret