Bombe eksploder før tyrkisk præsidents besøg
Hotel i Somalias hovedstad ramt af bombe, mens tyrkisk delegation holder møde i bygning før præsidents besøg.
En selvmordsbombe er eksploderet foran et hotel med tyrkiske embedsmænd i Somalias hovedstad, Mogadishu. Det er dagen før, Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, besøger landet.
Eksplosionen rystede bygningen, mens de tyrkiske delegerede holdt møde.
- Den tyrkiske delegation er i sikkerhed inde i hotellet, oplyser en politikaptajn.
Et vidne har set to døde politifolk foran den ødelagte indgang til hotellet og det tilredte lig af den formodede selvmordsbomber.
En kilde i Erdogans kontor oplyser, at den tyrkiske præsident besøg i Somalia trods bomben vil blive afviklet som planlagt. Erdogan besøgte torsdag nabolandet Etiopien.
Den tyrkiske regering oplyser, at ingen af de tyrkiske delegerede er kommet til skade ved bombesprængningen.
Bilbomber eksploderer hyppigt i den somaliske hovedstad, og sikkerheden er skærpet forud for Erdogans besøg i Mogadishu.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde