En mindre bombe eksploderede natten til torsdag i en industrizone i Vitoria i den baskiske del af Spanien.
Det siger det lokale politi, der giver sympatisører af den baskiske separatistbevægelse ETA skylden for sprængningen.
Der er ikke meldinger om tilskadekomne. Eksplosionen baldrede dog en del ruder og forårsagede mindre materielle skader på bygninger.
Eksplosionen kommer, efter at ETA i begyndelsen af september meddelte, at gruppen ensidigt vil holde våbenhvile.
Bevægelsen har i over 40 år kæmpet for et selvstændigt baskerland, og det har kostet flere end 800 mennesker livet.
Både den spanske regering, oppositionen og de spanske medier kritiserede efterfølgende ETA for den ensidige våbenhvile. Kritikerne siger samstemmende, at ETA skal holde op med at begå vold for altid.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde