Bombe fra Anden Verdenskrig fundet i europæisk storby
Ungarsk politi har onsdag evakueret omkring 1500 mennesker i Budapest, efter at en bombe fra Anden Verdenskrig blev fundet under opførelsen af et lejlighedskompleks i landets hovedstad.
To hoteller og det franske kulturinstitut i byen var blandt de bygninger, der blev rømmet. Fundet af bomben skete i en turistfyldt del af Budapest - ikke langt fra Buda-slottet.
- Omkring 80 lejlighedsblokke er blevet evakueret. Der er fundet en bombe på 50 kilo fra Anden Verdenskrig, siger Melinda Varkonyi, der er talskvinde for den ungarske hær, til det ungarske nyhedsbureau MTI.
- Når området er ryddet, vil sprængstofeksperter sikre enheden, tilføjer hun.
Mange ungarske byer blev udsat for heftige bombardementer i de sidste dage af Anden Verdenskrig. USA, Storbritannien og Sovjetunionen tæppebombede Budapest 37 gange i de sidste måneder af krigen.
Siden 2008 har der været 13 evakueringer i Budapest efter fund af bomber fra Anden Verdenskrig. Alle er blevet afmonteret, og ingen er kommet til skade.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde