Eksplosionen fandt sted torsdag morgen tæt på hovedkvarteret for Tyrkiets regerende parti AKP samt den store forretningssammenslutning MUSIAD, der støtter regeringen.
Billeder fra stedet viste en beskadiget politibus og et større politiopbud, der var i gang med at spærre hele området af.
I politibussen befandt der sig 21 betjente.
- Bomben var anbragt på en motorcykel, der stod parkeret i vejsiden, og den gik af omkring klokken ni, da politiets køretøj passerede, fortæller Istanbuls guvernør, Huseiyn Avni Mutlu.
Bomben var ifølge de tyrkiske myndigheder fjernudløst.
Premierminister Recep Tayyip Erdogan kalder angrebet en "terrorhandling".
- Banditterne, der udførte dette angreb, vil aldrig nå deres mål, lover han på tyrkisk tv.
Ingen har taget ansvaret for bomben. Men flere grupper er i politiets kikkert. Heriblandt militante kurdere, tyrkiske nationalister og islamistiske grupper med til knytning til al-Qaeda.
15 af de sårede ved eksplosionen var politifolk.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker