En formodet bombe, der blev fundet i en tom togvogn på en undergrundsstation i Rom, havde ingen detonator og kunne derfor ikke sprænge, siger italiensk politi.
Bomben lå i en æske med kabler, batterier og antenner og blev fundet af personale på metrostationen Rebibbia, der er sidste stop på linje B i udkanten af den italienske hovedstad.
- Den havde ingen detonator og kunne ikke eksplodere, siger en talsmand for det italienske politi.
Talsmanden siger, at æsken indeholdt en lille mængde eksplosivt pulver.
Tidligere sagde en talsmand for Roms byråd, at bomben var klar til at sprænge.
- Den var klar til at eksplodere. Den ser ud til at kunne være blevet aktiveret via fjernbetjening, for den havde en antenne, sagde talsmanden Giampaolo Polizzaro.
Men det afviser politiet.
Sikkerheden er blevet optrappet i Rom efter de voldelige regeringsfjendtlige demonstrationer i sidste uge og forud for nye planlagte demonstrationer onsdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker