Bombe koster mindst 23 livet ved moské i Afghanistan
Militsfolk fra Taliban blokerer en vej ved Herats største moské, hvor en bombe er eksploderet under fredagsbønnen. Mange er dræbt og såret. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Prominent imam er blandt de dræbte i Herat. Svor at hugge hovedet af folk, der gør det mindste mod Taliban.
En bombe mod den største moské i Herat i det vestlige Afghanistan har kostet 18 mennesker livet. Det oplyser en talsmand for den lokale guvernør.
Blandt de dræbte er en prominent imam, Mujib ur Rahman Ansari.
Han blev berømt og berygtet, da han i juli under et religiøst møde i Kabul svor, at enhver, der begår "den mindste handling" mod Talibans regering, skal have hugget hovedet af.
Billeder, der er lagt på Twitter, viser blodige lig rundt om pladsen ved moskéen Gazargah efter eksplosionen. Det skete i forbindelse med fredagsbønnen.
Blandt de dræbte er også nogle af Ansaris vagter, siger en talsmand for byens politi ifølge Reuters. Ud over de dræbte er 23 såret.
Volden har været aftagende, siden Taliban kom til magten i august sidste år. Men en række bombeeksplosioner har de seneste måneder rystet landet.
Nogle af dem har været rettet mod minoritetsgrupper i landet.
De fleste angreb har Islamisk Stat taget skylden for.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker