Bombe mod betjente i Ingusjetien

En selvmordsbombe eksploderede fredag i den russiske region Ingusjetien. En er dræbt og fem såret, rapporterer russiske nyhedsbureauer

Bombemanden havde udset sig en kontrolpost i Ingusjetiens hovedby, Nasran, der var bemandet af trafikbetjente, oplyser nyhedsbureauet Interfax.

Kilder på det lokale hospital siger, at to politifolk og tre civile er såret.

Militante islamistiske grupper opererer i Ingusjetien og naboregionerne Tjetjenien og Dagestan.

/ritzau/Reuters

Selvmordsbombe i Ingusjetien var tiltænkt betjente ved en kontrolpost. En civil døde, to politibetjente og tre civile er såret.

Offentliggjort Sidst opdateret