Bombe mod FN i Islamabad

En bombe er eksploderet på et FN-kontor i Islamabad, Pakistans hovedstad. Læger siger, at en udlænding er dræbt, og der meldes om fire sårede.

Amjad Jamal, en FN-embedsmand, siger, at bomben eksploderede mandag morgen på et af FN's Fødevareprograms (WFP) kontorer.

Det franske nyhedsbureau AFP citerer politiet for at sige, at det er ved at undersøge, om der var tale om et selvmordsattentat.

/ritzau/Reuters

FN-kontor ramt af terrorbombe i Pakistans hovedstad. Der meldes om en dræbt udlænding og adskillige sårede.

Offentliggjort Sidst opdateret