Lørdag kort før klokken 23 er en bombe eksploderet i en stripklub i den svenske hovedstad, Stockholm. Det beretter det lokale politi. Ingen er kommet til skade ved sprængningen.
Politiets operationsleder, Mikael Gustavsson, fortæller, at alt peger på, at kun én person står bag forbrydelsen.
- Han har kastet en form for sprængladning mod lokalet. Hvad det præcis er, ved vi ikke. Men der var en kraftig eksplosion og en hel del materielle skader, uddyber operationslederen.
Mikael Gustavsson fortæller, at der både var personale og gæster til stede i stripklubben, da eksplosionen fandt sted. Hvor mange personer, der i alt var tale om, er han imidlertid ikke klar over.
Politiet har afspærret lokalet og foretager tekniske undersøgelser i løbet af natten. Søndag morgen var ingen endnu anholdt i sagen.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde