Civile somaliere er tirsdag blevet hårdt ramt af volden i det krigshærgede land. 10 personer blev dræbt af en vejsidebombe i hovedstaden Mogadishu, mens kampfly slog til i den sydlige del af landet og krævede tre liv.
En vejsidebombe eksploderede i et område tæt pakket med mennesker i den sydlige del af Mogadishu, hvor islamistiske Shebab-oprørere har foretaget en række angreb, siden de forlod deres faste poster for tre måneder siden.
- Der var en voldsom eksplosion i Wadajir tirsdag eftermiddag. Der er tale om en vejsidebombe, og vi har hørt, at flere end 10 blev dræbt ved eksplosionen, siger Abid Omar, der er somalisk politimand.
- Vi er fortsat i gang med at undersøge, hvem der var mål for angrebet, men alle ofre er civile, siger han og tilføjer, at adskillige mennesker også er blevet såret.
Øjenvidner siger, at børn er blevet dræbt under den voldsomme eksplosion, som indtraf i den travle Jayga Road i den krigshærgede by.
- Det var et forfærdeligt angreb. Jeg har set ligene af mindst ni civile, heriblandt børn. Der er blod og menneskekød overalt, siger Sadiq Mohamed, der var øjenvidne til eksplosionen.
Langt mod syd i Somalia, tæt på grænsen til Kenya, dræbte jagerfly tre civile under angreb mod Shebab-kontrollerede områder. Det er det regionale militærs seneste angreb og et forsøg på at bekæmpe ulovlige al-Qaeda-krigere.
- To militære jetfly bombede landsbyen Yaqle, der ligger mellem El Wak og Dhamase. Tre civile blev dræbt og adskillige andre såret, siger Moalim Abdulahi Mumin, en af de ældre i El Wak, en by på grænsen mellem Kenya og Somalia.
- Flyet droppede flere bomber, og to af dem ramte i nærheden af en lavvandet brønd, hvor nomader henter vand til deres husdyr. De fleste af ofrene er civile, siger Mumin telefonisk til nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde