Bombe- og riffelmand dræber 29 shiitter i afghansk moské
Mindst 29 personer er dræbt i et angreb mod en shiitisk moské i provinsen Herat, oplyser en hospitalskilde i den afghanske by. Foto: /ritzau/AP/Hamed Sarfarazi
/ritzau/AP/Hamed Sarfarazi
Et hospital i den afghanske by Herat har registreret 29 lig efter et angreb mod en shiitisk moské.
Mindst 29 personer er dræbt i et angreb mod en shiitisk moské i provinsen Herat, oplyser en hospitalskilde i den afghanske by.
En selvmordsbomber og mindst en anden person angreb moskéen Jawadia ifølge politiets oplysninger.
64 personer meldes såret, siger Jailani Farhad, som er talsmand for guvernøren i Herat, sent tirsdag aften til det tyske nyhedsbureau dpa.
Der er flere kritisk sårede.
- Omkring klokken 20 blev et terrorangreb rettet mod moskéen i Herats tredje sikkerhedsdistrikt, siger talsmand Abdul Ahad Walizada ved politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.
Foreløbige undersøgelser og informationer tyder på, at to personer var involveret i angrebet. Den ene bar en bombevest, som blev detoneret. Den anden havde et skydevåben.
- De er begge døde, siger Walizada.
Det forlød først fra indenrigsministeriet, at det var en bilbombe. Men det viste sig at være forkert.
29 lig er registreret, fortæller Mohammed Rafique Shehrzad på hovedhospitalet i Herat ifølge nyhedsbureauet AP.
Shiamuslimer er en minoritet i Afghanistan. Islamisk Stats lokale gren har truet og angrebet shiitter i landet det seneste år.
Herat ligger i den vestlige del af Afghanistan. Provinsen grænser op til Iran.
Mandag blev Iraks ambassade i Kabul angrebet. Islamisk Stat har sagt, at gruppen står bag angrebet, som kostede to personer livet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde