Bombe rettet mod Afghanistans vicepræsident dræber ti
To mænd foran en smadret bil i Afghanistans hovedstad, Kabul. Bomben blev udløst i et af byens ellers mest sikre områder Foto: Mohammad Ismail/Reuters
Mohammad Ismail/Reuters
Ingen har taget ansvar for bombe i Kabul. Taliban nægter at have noget med det at gøre.
Mindst ti civile personer er onsdag dræbt af en bombe i Kabul, som var målrettet en kolonne af biler, hvor Afghanistans vicepræsident, Amrullah Saleh, befandt sig.
Det oplyser det afghanske indenrigsministerium.
Vicepræsidenten slap uskadt fra eksplosionen.
Mindst 15 er såret, heraf flere kritisk, og dødstallet vil formentlig stige i løbet af dagen.
Bomben var plantet på forhånd i et område af byen, der ellers regnes som det mest sikre i Kabul.
Ingen gruppe har taget skylden for bomberne. Det islamistiske Taliban afviser at have noget med det at gøre.
I en erklæring siger præsident Ashraf Ghani, at "terrorister og deres udenlandske støtter kan ikke svække freden, republikken og en lys fremtid, som er det største og mest fundamentale krav fra folket, ved at udføre en sådan forbrydelse".
USA har indgået en aftale med Taliban om at søge en fredelig løsning på konflikten i Afghanistan. Den afghanske regering planlægger at indlede møder med Taliban om en fredsordning.
De møder ventes at finde sted i Doha i det arabiske land Qatar.
Islamisk Stat har senest stået bag en række blodige attentater i Afghanistan.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde