Det er en bombe, der har ramt et jødisk kvarter i Jerusalem og såret mindst 20 mennesker tæt på byens centrale busstation, oplyser den israelske regering. Ingen er indtil videre dræbt som følge af angrebet.
Det er ifølge flere opgørelser det første bombeattentat i Israel i årevis. Bomben raserede en bus, der var standset for at samle passagerer op.
Bomben var ifølge myndighederne efterladt ved en telefonboks tæt på stoppestedet.
- Bomben var placeret i en taske, der var efterladt ved busstoppestedet, siger Israels sikkerhedsminister, Yitzhak Aharonovitch.
Flere ambulancer er kørt ud til området ved den centralt liggende busstation, hvor den kraftige bombeeksplosion ifølge myndighederne har såret mindst 20 mennesker. Fire af ofrene er alvorligt sårede.
Vidner fortæller, at eksplosionen fik bygninger til at ryste flere hundrede meter væk, og vinduer i adskillige busser og biler er blæst ud.
Eksplosionen sker dagen efter, at Israel bombede mål i Gaza og dræbte otte personer, hvoraf de to var børn. Der var tale om et gengældelsesangreb efter mortérangreb mod Israel fra Gaza.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har på grund af de blodige begivenheder udsat sin planlagte rejse til Rusland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde