En bombe rettet mod en islamistisk partileder har dræbt mindst 13 personer i det nordvestlige Pakistan. Det er anden gang i løbet af to dage, at nogen har forsøgt at dræbe politikeren.
Bombeaktionen fandt sted i byen Charsadda og skete netop, som Maulana Fazlur Rehman kørte gennem byen. Rehman er formand for det islamistiske parti Jamiat Ulema-e-Islam.
- Bombemanden løb frem mod den bilkortege, som Rehman ved med i. Men han er i sikkerhed, siger den lokale politichef Ajmad Khan. Han føjer til, at 42 blev kvæstet ved aktionen.
Onsdag var Rehman udsat for et lignende angreb i byen Swabi cirka 60 kilometer øst for Charsadda. Da blev 10 civile dræbt og 20 såret.
Maulana Fazlur Rehman er medlem af det pakistanske parlament og formand for et parlamentudvalg om Kashmir. Det er ifølge politiske iagttagere uklart, hvorfor han er blevet angrebet.
Den pakistanske provinsminister, Bashir Bilour, siger, at militante talibangrupper i den seneste tid har forsøgt at destabilisere Pakistan ved at angribe og dræbe ledende politikere uanset, hvilket parti de tilhører.
Rehman og hans parti var indtil midten af december en del af det parlamentariske grundlag for premierminister Yusuf Raza Gilani. Men da premierministeren fyrede en af Jamiat Ulema-e-Islam tre ministre, gik Rehman ud af regeringen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde