Bombe under bussæde dræber mindst 15 i Pakistan
Ingen har taget ansvar for bombe i storbyen Peshawar. Men mistanken retter sig mod Taliban.
Mindst 15 mennesker mistede livet, og langt over 20 blev såret, da en bombe onsdag morgen eksploderede på en bus i Peshawar i det nordvestlige Pakistan.
Bomben var anbragt under et af sæderne, og den var tidsindstillet, oplyser en talsmand for politiet.
De fleste af de dræbte var regeringsansatte, der var på vej til arbejde i storbyen Peshawar.
- Det er ikke muligt at garantere sikkerheden for ethvert køretøj i starten af myldretiden, når tusindvis af biler befinder sig på vejene, siger en repræsentant for byens myndigheder.
Fem af de såredes tilstand betegnes som meget kritisk.
TV-billeder viser den svært ødelagte bus nær Peshawars gyldne moské, Sunehri Masjid. Ingen har taget ansvaret for bomben. Men den pakistanske hær har det seneste årti været i kamp mod oprørere fra Taliban, som ikke har tøvet med at angribe civile mål.
En selvmordsbombe i sidste uge i Charsadda ikke langt fra Peshawar kostede 17 menneske livet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned