Bombeaktion koster liv i Rusland

En politibetjent blev dræbt og to andre kvæstet, da en mand sprængte sig selv i luften ved en politikontrolpost i Nordossetien.

Det oplyser lokale politikilder til det russiske nyhedsbureau Interfax.

Situationen i Nordossetien er spidset til, siden Rusland besatte Sydossetien og tog regionen fra nabolandet Georgien for to år siden efter en kortvarig krig.

Men hele det nordlige Kaukasus har i årevis været præget af vrede mod den russiske tilstedeværelse, og adskillige oprørsgrupper har bekæmpet russerne og de lokale, som arbejder sammen med russerne.

Det er dog første gang i flere år, at der rapporteres om en selvmordsbombeaktion i Nordossetien.

/ritzau/Reuters

En mand sprænger sig selv i luften ved en politistation i den russiske region Nordossetien og dræber en politibetjent og sårer to andre alvorligt.

Offentliggjort Sidst opdateret