Bombeangreb ryster dal i Pakistan under militærets kontrol
Et selvmordsbombe dræbte lørdag mindst 11 soldater og sårede 13 andre i den nordvestlige Swatdal.
En selvmordsbombe dræbte lørdag mindst 11 soldater og sårede 13 andre i Swatdalen i det nordvestlige Pakistan. Soldaterne blev dræbt, da de spillede volleyball.
En del civile blandt publikum blev desuden såret. Dødstallet kan derfor stige yderligere.
Det var ifølge myndighederne det første angreb i regionen i tre år.
Swatdalen var tidligere under militante islamisters kontrol.
Men området blev befriet af militæret ved en omfattende offensiv i 2009.
Under operationen var det nødvendigt at evakuere to millioner mennesker. De kunne senere vende tilbage til deres hjem.
Pakistans premierminister, Shahid Khaqan Abbasi, og andre politiske ledere fordømmer lørdagens angreb.
Abbasi siger, at sikkerhedsstyrkerne vil kæmpe "indtil den sidste terrorist er blevet besejret".
Det var Taliban, som tidligere havde taget kontrollen med det meste af Swatdalen i Pakistan, der ligger blot 160 kilometer fra hovedstaden Islamabad.
Da Taliban rykkede, stoppede de uddannelsen af piger. Samtidig inddrev de høje skatter fra erhvervsdrivende og tvang kvinder til at gå helt tildækkede i burkaer.
Pakistans Malala Yousafzai, som kæmper for pigers ret til undervisning og i 2014 modtog Nobels fredspris, har sat fokus på de grusomheder, udført af Taliban i Swatdalen fra 2007 til 2009.
Malala Yousafzai blev kendt, da hun blev bragt til Storbritannien for at blive opereret, efter at hun var blevet skudt i hovedet af Taliban.
ritzau/AP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet