Bombeanslag rammer græske ekstremister
En bombe eksploderede tidligt tirsdag i kontorer, der tilhører et ultrahøjreorienteret parti i Grækenland, oplyser politiet i Athen.
Eksplosionen skete i lokale kontorer, som partiet Gyldent Daggry har indrettet i Athen-forstaden Aspropyrgos.
- Det var en kraftig eksplosion, som forårsagede store materielle skader, siger en anonym talsmand for det græske politi.
Partiet Gyldent Daggry er opstået i den kaotiske periode med udbredt vrede over Grækenlands gældskrise, korruption og illegal indvandring.
Partiet er på kort tid blevet det tredjestørste, viser en nylig meningsmåling fra det uafhængige institut VPRC, som angiver, at partiet har støtte blandt 14 procent af vælgerne.
Flere græske politikere mener, at Gyldent Daggry bør erklæres ulovligt på grund af dets retorik og emblemer, der minder om nazisternes og om det græske militærdiktatur i årene 1967-1974.
Partiet afviser disse sammenligninger.
Racistisk motiveret vold er tiltagende i Grækenland. En ung iraker blev dræbt ved et knivoverfald i Athen i efteråret, og en albaner blev stukket ned med et sværd af en maskeret motorcyklist i maj.
FN's flygtningeorgan, UNHCR, siger, at angrebsmændene i nogle overfald har båret Gyldent Daggrys emblemer.
Partiet blev i år for første gang optaget i parlamentet på et stærkt indvandrerfjendsk program.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker