Bombebil angriber amerikansk militærbase: Tre dræbt
Mindst tre afghanere har mistet livet under et selvmordsangreb mod en amerikansk militærbase i Afghanistan - syv andre afghanere er kvæstet.
- Vi har ingen meldinger om ofre i koalitionen, siger en talsmand for Natos internationale sikkerhedsstyrke i landet, Isaf.
Angrebet fandt sted mod Chapman-basen i den østlige by Khost tæt ved grænsen til Pakistan - et af de mest ustabile områder i Afghanistan, hvor de militante bevægelser Taliban og al-Qaeda især holder til.
Taliban hævder at stå bag onsdagens angreb.
Den afghanske indenrigsminister siger, at det var en selvmordsbomber, der udløste eksplosionen i en bil ved indgangen til militærbasen.
Det er ikke første gang, at Chapman-basen er udsat for et blodig angreb. I december 2009 sprængte en al-Qaeda-selvmordsbomber sig selv i luften og dræbte syv CIA-agenter.
Det var det mest dødbringende angreb mod den amerikanske efterretningstjeneste siden 1983.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde